Grundlæggende egyptisk teknik – del 1

Savner du også at danse mavedans og har du brug for at få gang i hofterne efter nedlukning og pudset teknikken af – så er denne workshop for dig!

På denne workshop skal vi arbejde med moderne egyptisk teknik (Raqs Sharqi / Oriental style) og vi kommer hele vejen omkring de mest almindelige grundbevægelser indenfor mavedansen. Der er masser af tid til at øve bevægelser og kombinationer og der differentieres i undervisningen – alle fra begyndere til øvede dansere er velkomne!

Tid: lørdag d. 20. juni kl 11.30-14.45
Pris.: 250,- / 224,- / 170,-
Lærer: Marie Møller Jensen
Tilmeld dig her

Shaabi sjov

Skal der være fest – så skal det være shaabi! Få gang i humøret og hofterne på denne korte workshop, hvor fokus er på stilarten shaabi. Godt humør og fart over feltet er alfa og omega, men selvfølgelig skal vi også se lidt på, hvad der gør shaabien helt særlig. Vi starter med lidt basis shaabi teknik og skal derefter prøve kræfter med et par forskellige genrer indenfor denne stilart inklusive mahraganat efter devisen: mindre snak, mere dans! Der undervises ikke i koreografi. Alle er velkomne, også dansere uden erfaring med shaabi samt nybegyndere.

Tid: lørdag d. 20. juni kl 15.15-16.45
Pris.: 150,- / 137,- / 110
Lærer: Marie Møller Jensen
Tilmeld dig her

Grundlæggende egyptisk teknik – del 2

Denne workshop bygger videre på del 1, men det er muligt at deltage i denne workshop alene (dog anbefales dette ikke, hvis du er begynder).

På denne workshop skal vi arbejde videre med den moderne egyptiske teknik (Raqs Sharqi / Oriental style) og også se på layering, særligt med shimmy. Der er igen masser af tid til at øve bevægelser og kombinationer og der differentieres i undervisningen – alle dansere er velkomne, dog anbefales denne workshop ikke til helt nybegyndere.

Tid: lørdag d. 27. juni kl 11.30-14.45
Pris.: 250,- / 224,- / 170,-
Lærer: Marie Møller Jensen
Tilmeld dig her

Khaleeji og Iraqi – for alle

Enhver mavedanser med respekt for sig selv kan et par khaleeji-trin og måske endda et irakisk hårkast. Men, hvordan er det nu lige musikken lyder? Kan man danse khaleeji uden den store kjole (thobe)? Og kan man overhovedet danse irakisk stil uden at brække nakken? Alt det og meget mere ser vi på i denne korte workshop. Vi starter med lidt baggrund til de to stilarter, en kort introduktion til grundtrin og kaster os derefter ud i dansen efter devisen: mindre snak, mere dans! Der undervises ikke i koreografi. Alle er velkomne, også dansere uden erfaring med khaleeji og irakisk samt nybegyndere.

Tid: lørdag d. 27. juni kl. 15.15-16.45
Pris.: 150,- / 137,- / 110
Lærer: Marie Møller Jensen
Tilmeld dig her

.

Close Menu
Translate »